Han er en af de bedste foredragsholdere, jeg nogensinde har oplevet, sagde min kone, da hun kom hjem fra et kursus i teambuilding, som hendes firma havde sendt hende af sted på. Den pågældende foredragsholder var en, jeg ikke tidligere har hørt om, men det skyldes formentlig bare, at jeg ikke særligt tit overværer et foredrag.
Min kone fortalte begejstret om det store udbytte, hun havde fået af foredraget, og vi kom til at snakke om, at det faktisk kræver meget af en foredragsholder, hvis man skal have formidlet et budskab og samtidig underholde sit publikum.
Jeg nævnte, at jeg sidste år var udsat for en foredragsholder, der virkelig kunne sit kram. Det var skuespilleren Jens Arentzen, som jeg på det tidspunkt kun kendte som netop skuespiller, men han viste sig at være en glimrende kommunikator, og det var netop kommunikation, hans foredrag handelede om.
Hans måde at formidle sit budskab var aldeles fremragende, og det var ikke så få gange i løbet af foredraget, at han fik hele salen til at skrige af grin over de mange vittigheder, han brugte til at anskueliggøre de ting, han gerne ville have os til at forstå. For eksempel da han fortalte om sin indstilling til begrebet kviklån som dem, man kan finde online for eksempel her: https://trygt.dk/kviklaan 🙂
Vi kunne sagtens blive enige om, at netop humor og eksempler fra dagligdagen er gode metoder til at få at budskab formidlet. Et foredrag kan ellers nemt blive en noget tør sag, hvis foredragsholderen ikke formår at servere det på en tilstrækkelig levende måde. Og mennesker, der keder sig, hører ikke ordentlig efter, hvad der bliver sagt.
Mere information om emnet her
Jeg kan kun give dig ret. Hvis man keder sig til et foredrag, hører man ikke efter og får dermed ikke særlig meget ud af foredraget. Det tror jeg også, at der er mange skoleelever, som kan skrive under på. Kunne man tilsvarende få nogle flere levende “foredragsholdere” i det danske skolevæsen, ville vi være nået langt.