Pakkeleg hører julen til

Til julen hører også den populære pakkeleg, hvor alle gæsterne medbringer en eller flere pakker, som man så spiller om i det klassiske pakkespil.

Typisk foregår spillet ved at man anbringer alle de medbragte gaver på midten af et bord. Herefter slår deltagerne på skift med en terning. Slår man en 6’er, må man tage en af pakkerne fra midten af bordet. Men pakken må ikke pakkes op, for spillet er slet ikke slut endnu.

Når alle pakkerne er fordelt, går anden omgang af spillet i gang. Typisk spiller man her på tid. Igen slår deltagerne på skift med terningen. Men nu er reglen, at når man slår en 6’er, må man stjæle en af de andre spilleres pakker. Og sådan fortsætter man indtil den forudindstillede tid udløber. Og så må man pakke alle de pakker op, som man har skrabet til sig.

Som reglen er der en eller flere af pakkerne, som bliver specielt populære. Enten pga. en specielt flot indpakning, eller bare fordi den er lidt anderledes end de andre pakker. Og så går der ofte sport i at få fat i lige netop den pakke. Og bliver den taget af en af modstanderne, så kan de være sikre på, at man selv kræver den tilbage igen, næste gang man slår en 6’er. På den måde bliver pakkelegen hurtigt ganske sjov og fornøjelig at spille. Men husk, at tage hensyn, hvis der er mindre børn med i spillet. De kan nogle gange have lidt svært ved at se, at deres favoritpakke bliver snuppet, når de lige har fået fat i den.

Pakkespillet er en rigtig god tradition i juletiden. Her kan man få et afbræk fra den ellers så travle periode og bare sætte sig ned og hygge sig og have det sjovt sammen.

 

Disclaimer

Skriv en kommentar